"Don Giovanni" (Don Juan), opera i 2 akter af Wolfgang Amadeus Mozart til tekst af Lorenzo da Ponte. Vinteren 1786 - 1787 var "Figaros bryllup" blevet opført i Prag med enestående succes, og musikken blev umådelig populær. Året efter sluttede operaens direktør kontrakt med Mozart om, at han skulle skrive en opera specielt til Prag. Da Mozart kom tilbage til Wien forhandlede han med da Ponte - som havde skrevet librettoen til "Figaros bryllup" - og denne foreslog, at de skulle bruge den gamle fortælling om Don Juan som grundlag for den nye opera.

Det vides, at operaen ikke var helt færdig, da Mozart kom til Prag i begyndelsen af september 1787. Sin vane tro ventede han med nedskrivningen til den sidste tid før opførelsen. Sidste eller næstsidste nat før premieren skal han have nedskrevet ouverturen. Mozart fortalte selv, at på grund af den korte prøvetid for ouverturen "Faldt flere af noderne ned under pulten den første aften."

Operaen blev opført første gang 29. oktober 1787 under navnet "Den straffede vellystning" eller "Don Giovanni". Mozart ledede selv de første 4 opførelser og blev hyldet som aldrig før. Mindre lykke gjorde stykket året efter i Wien.

Mozart har selv kaldt sit værk "dramma giocosa" - et lystigt drama - og det er temmelig klart, at både da Ponte og Mozart har haft til hensigt at skrive en opera buffo i stil med "Figaros bryllup" til Prag. Det var det, publikum ville have, det var det, operaens direktør havde bestilt, og som Mozart havde påtaget sig at levere.

Da Ponte udarbejdede librettoen på grundlag af en typisk italiensk opera buffo, og Mozart skrev sin musik for de samme sangere som vedblivende sang "Figaros bryllup", mens de om formiddagen prøvede på "Don Giovanni". Mozarts musik er imidlertid så menneskelig rig og dyb, at stykket i forrige og langt ind i dette århundrede blev opfattet som en tragedie, et enestående menneskeligt dokument om synd og soning. Særlig gik det ud over Don Giovanni-skikkelsen som blev til et overmenneske, der kynisk trodser de højere magter og samfundetsnormer i sin jagen efter skønhed og nydelse. Ud fra den opfattelse skiftede man den muntre sekstet (finale nr. 2), som understregede buffo-præget, og lod operaen slutte med Don Giovanni's dramatiske undergang. Derved kom operaen til at slutte i samme tonart (D-mol), som ouverturen begynder med. Til fordel for at sløjfe finalen i dur kunne man også erfare, at Mozart allerede ved opførelsen i Wien selv havde udeladt den, men det skete af helt andre grunde, og Mozart havde sikkert ikke til hensigt at forandre karakteren af værket ved det.

Dengang - og længe derefter - troede man, at kvindebedåreren "Don Juan" var en historisk person, en spansk adelsmand, som levede under Kong Pedro den Grusomme af Castilien, og som skulle have øvet vold mod datteren af Sevillas guvernør og derefter have myrdet hendes fader. Senere har det vist sig, at der ikke findes beviser for en sådan opfattelse. I litteraturen møder man skikkelsen første gang i et spansk skuespil "El Burlador de Sevilla" skrevet af Tirso de Molina (1571 - 1641). Senere fulgte der en lang række versioner af Don Juan, alle bygget over Tirso's værk. Blandt de forfattere, der brugte stoffet, finder man Moliére og Goldoni, og dels direkte, dels gennem da Pontes nærmeste kilde, en dengang ganske ny libretto af Giovanni Bertati har disse forfattere haft betydning for udformningen af librettoen til Mozarts opera. Da Pontes arbejde bestod væsentligst i at koncentrere stoffet, men han har også givet værket holdning og poesi.

Musikken er er en indspilning med Royal Concert gebouw Orchestra, Amsterdam under ledelse af Nikolaus Harnoncourt.

Bearbejdelse: Jørgen Lauritzen

Instruktion: Jørgen Lauritzen

Dukker: Denise Bindeballe

Scenografi: Peter Rafn Dam

Malersal: Franco Coluzzi

Lyddesign: Asta Fog Larsen og Søren Steen Nielsen

Medvirkende: Mette Agerskov, Else Marie Almeborg, Grete Bech, Denise Bindeballe, Viggo Bindeballe, Claus Christensen, Rita Helbo, Lars Kors- bæk, Lissi Korsbæk, Olga Krogh, Ole Dan Larsen, Jørgen Lauritzen, Runa Lauritzen, Tove Lorentzen, Ingrid Madsen, Agnes Nielsen, Else Marie Nielsen, Søren Steen Nielsen, Kamma Tranum, Finn Østerbæk

Skørping Marionetteater 2016