Hoffmanns Eventyr

Opera af Jacques Offenbach (2009)

Prolog

Digteren Hoffmann har i en pause i operaforestillingen Don Giovanni søgt over i Luthers Vinkælder for at få sig en forfriskning. Han venter på primadonnaen Stella, men er i dårligt humør og falder heni druk og i betragtninger over tre kvinder, han har elsket, men ikke opnået at få.

Første akt - Olympia

Hoffmann var håbløst forelsket i Spalanzanis datter Olympia, som han kun har set på afstand. Vennen Niklaus prøver at fortælle ham, at Olympia kun er en mekanisk dukke, men det vil Hoffmann ikke høre på. Optikeren Coppelius, der har lavet dukkens øjne kommer og kræver betaling for dem, og Spalanzani giver ham en check på en bank, der er gået fallit. Hoffmann erklærer sin kærlighed for Olympia, men under den efterfølgende dans lykkes det den hævngerrige Coppelius at smadre dukken Olympia.

2. Akt - Giulietta

Hoffmann søger trøst hos kurtisanen Giulietta og deltager i en fest i hendes palads. Den fordægtige Dapertutto har givet Giulietta til opgave at fralokke Hoffmann hans spejlbillede. De overraskes af rivalen Schlemihl, som vogter over nøglen Giuliettas værelse. Da Schlemihl ikke vil udlevere nøglen til Hoffmann, kommer det til en fægtekamp, hvor Hoffmann dræber Schlemihl. Hoffmann ser Dapertutto sejle væk i en gondol med Giulietta og flygter fra stedet, da politiet har opdaget mordet på Schlemihl.

3. Akt - Antonia

Crespel pålægger din datter Antonia at holde sig fra at synge. Han frygter nemlig, at hun har arvet moderens dødelige sygdom, som forværres, når hun synger. Antonia lover at føje ham og fortæller sin elskede Hoffmann om sit løfte, men han kan lige så lidt som hun selv forstå, hvorfor hun ikke må synge. Den uhyggelige Dr. Mirakel påstår at kunne helbrede Antonia. Han gør hendes moders billede levende, og billedet beder Antonia om synge. Da hun er lokket til at synge, styrter hun død om.

Epilog

I vinstuen har Hoffmann afsluttet sin fortælling. Han er sanselig beruset og trist til mode. Operaforestillingen er slut, og Stella kommer ned for at se, hvor Hoffmann er blevet af. Da hun finder ham i beruset tilstand, forlader hun ham sammen med statsråd Lindorf. Hoffmanns muse viser sig for ham og indgiver ham mod og tro på et liv som digter.

Stemmeinstruktion: Lotte Hermann

Sceneinstruktion: Søren Steen Nielsen