Mjøllner og Mistelten (1985 og 2012)

Af Ole Dan Larsen

Hvordan fik Tors kone Sif sit hår af det skinnende guld? Og hvordan fik Tor sin jættesmadrende hammer Mjøllner? Det er selvfølgelig Loke, der har været på spil. Med sit hoved som indsats prøver han at narre både guderne og smededværgene Brok og Sindre. Men hvem narrer hvem i sidste ende?

Katastrofen truer. Jætten Trym har stjålet Mjøllner og kræver at blive gift med Freja, den smukkeste af alle gudinder. Guderne må ty til Lokes råd, og hvem kan ellers få den skøre ide, at lade Tor selv gifte sig med Trym?

Udgårdsloke er ikke sådan at bide skeer med. Det finder Tor ud af, da han sammen med Loke og trællen Tjalfebesøger ham. De kommer ynkeligt til kort i hver en kappestrid, de deltager i. Kan det gå rigtigt til?

Alles yndling, den smukke og gode Balder, bliver trods alle sikkerheds- foranstaltninger dræbt. Her kommer Misteltenen ind i billedet, men hvilken rolle spiller den?

Stykkets dramatiske tråd er Odins besøg hos skæbnegudinderne, nornerne. Er Balders død begyndelsen til enden? Er guderne på vej til Ragnarok?