I det dejlige Nordjylland, nærmere bestemt i hjertet af Himmerland, ligger en lille by ved navn Skørping, og det er i denne solskinsplet, at Skørping Marionetteater hører hjemme.
Skørping Marionetteater blev stiftet i 1976 i et samarbejde mellem Ketty Roed - dansk teatermenneske - og Denise Bindelballe, som er sweizisk billedhugger bosat i Danmark. Da Denise kom til Danmark havde hun i rygsækken en række dukker og sin sweiziske tradition for marionetteater, hvilket også er grunden til, at hun regnes for Skørping Marionetteaters "Grand Old Lady".
Inden for marionetteatret er det jo dukkerne, der er den bærende idé, for det er jo dem, der står på scenen og formidler budskabet og det dramatiske udtryk til publikum. Selve dukkerne er lavet af træ, vejer 3-5 kg og er ca. en halv meter høje. De er ophængt i tråde i en såkaldt galge, mens andre tråde benyttes til at bevæge arme og ben. Dukkernes ansigt og hænder er med stærke snit skåret af Denise. Især ansigtet er vigtigt, idet rollens udtryk skal kunne skabes med det. Bevægelsen af dukken og lyssætningen er også med til at få ansigtet til at leve. Det er det, der er fascinerende ved dukkerne og teaterformen, når vi med de "levende" dukker kan nå ud til publikum, og det er disse oplevelser, der gør at mange timers hårdt arbejde glemmes.
Skørping Marionetteater har omkring 30 medlemmer. De er aktivt involveret i selve opførelserne. Når ikke lige teatret kalder, passes det daglige arbejde som f.eks. sygeplejersker, lærere, ingeniører, edbfolk, jurister, landmænd mv. Men når teatret kalder, skiftes rollen ud, og vi bliver sceneteknikere, lys- og lydteknikere, scenografer, stemmer, kulisseskræddere, kostumeskræddere, dukkeførere og instruktør.
Hvorfor gør vi det - leger med dukker? Som andre teaterfolk også ved, er det utroligt udfordrende og tilfredsstillende - at skabe en forestilling, men derudover har marionetteatret nogle muligheder, som andre teaterformer ikke har. - Hvor ellers end i marionetteatret kan alferne i Athenerskoven danse så naturligt, svævende i luften? Hvor ellers kan en heks få hugget hovedet af, så det triller hen ad gulvet, hvorefter hun selv samler det op og sætter det på igen. Disse muligheder har marionetteatret. Men der er selvfølgelig også udfordringer i det. Hvordan gør man et stykke dødt træ levende? En dukke har ingen sjæl, men den har alligevel en personlighed gennem dukkeføreren. Dukkeføreren transformerer sig selv i rollen, og alt hvad denne indebærer ned i dukken og den kropssprog for derigennem at skabe dukkernes personlighed.
Ethvert teater må vælge sin målgruppe, og vores er både det voksne publikum og børn. Det giver os store udfordringer - og samtidig giver det os en verden af teatermuligheder at vælge i. Et kort udpluk i forfatterlisten gennem årene afslører Saint-Exupéry, Dürrenmatt, Wilde, Holberg, H. C. Andersen, Shakespeare, Strindberg m. fl.