Fru Salt og hr. Peber

Bodil Nygaard (2007)

Lillescenens urpremiere er historien om Fru Salt og Hr. Peber, baseret på en børnebog af Bodil Nygaard. Forestillingen handler om mobning og om det at være fremmed.

Instruktion: Ensemblet

Dramatisk konsulent: Jakob Oschlag

Søren dækker bord. Han skal hente salt og peber. Da han leder i skabet, er salt og peber forsvundet. Fru Salt og Hr. Peber er nemlig gået på eventyr på køkkenhylderne. De møder mel og sukker, chili og sennep, vanille, rosiner og mange andre. Veloplagte og venlige opsøger de beboerne på de andre hylder, men bliver mødt med usikkerhed og mistro, hån og ligefrem fjendtlighed. Til sidst beslutter de at tage tilbage til deres egen hylde, skuffede, men en erfaring rigere. Søren finder dem og bliver glad, for HAN har jo brug for dem.

Spillet med dukker og animerede objekter appellerer til fantasien og giver stof til eftertanke og diskussion om det at være anderledes og fremmed.

Dukkerne i Fru Salt og Hr. Peber er alle små kunstværker, forsynet med forskellige muligheder for at udtrykke deres meninger og holdninger til tilværelsen.

Bearbejdelse: Runa Lauritzen og Jakob Oschlag

Scenografi, figurer og dukker: Bodil Nygaard med hjælp fra Dan E. Pedersen, Else Marie Almeborg, Runa Lauritzen og Tage Hansen